Vi sørger for strøm i stikket

Vi står for at udbygge og vedligeholde elnettet i vores forsyningsområde, så du i hverdagen trygt kan regne med, at der er strøm i stikkontakten, når du har brug for det.

Det er et område, hvor der ikke er konkurrence på samme måde som i mange andre brancher, men til gengæld arbejder vi under en ret stram offentlig regulering, som sætter rammerne for, hvordan vi driver og udvikler elnettet.